Slægtsforskning og tidsforbrug


Et anetræ der medtager tipoldeforældre, har et optegnet anetræ, har en geografisk oversigt, en erhvervsoversigt og som dokumenterer et antal folketællinger tager mellem 25 og 30 timers effektiv koncentreret arbejde at lave. (uden pauser og med en hurtig internetforbindelse)

Hvis ens familie stammer fra gårdmænd i mindre sogne, og hvis familien stort set er blevet boende i disse sogne, er vi nede på 20-25 timers arbejde. Er der husmænd og daglejere/arbejdsmænd i familien i større omfang er tidsforbruget 30-35 timer og bevæger vi os ind i købstæderne skal vi lægge yderligere nogle timer til. Er dele af familien fra København, skal vi alt efter tidspunkt (17-18-19 hundredetallet) lægge endnu flere timer til eller evt. opgive at få et fuldt anediagram optegnet. Et helt specielt felt er aner fra de gamle hertugdømmer Slesvig, Holsten osv. Der kan tidsforbruget ende i det dobbelte af timeantallet angivet ovenfor.

Andre forhold der kan influere på tidsforbruget er fødsel af uægte børn, ind-eller udvandring, manglende kirkebøger og folketællinger osv. Der kan også være stor forskel på kvaliteten af kilderne. Nogle kirkebøger er lettere at læse end andre og nogle er skannet ind i en bedre kvalitet end andre.

Det mest alvorlige problem er troværdigheden af kilderne. Man kan f.eks. aldrig stole på, at angivelse af fødselstidspunkt, fødesogn og personens navn er rigtigt angivet. En hvis kritisk sans og evnen til at tænke abstrakt er derfor nødvendig.

Metoden bag slægtsforskning

De enkelte slægtsforskere har forskellige måder at gribe tingene an på. Her følger en kort beskrivelse på hvordan jeg normalt gør:

Ved brug af de indscannede kirkebøger kan man ud fra angivelse af hovedpersonens fødselsdag og -sted normalt finde forældres tilsvarende data, og er man heldig, er der ved forældrene angivet bedsteforældrenes data (hovedpersonens bedsteforældre).

Hvis ikke bedsteforældrenes fødselsdata er angivet, er man nødt til at ty til en eller flere folketællinger. Man kan f.eks. begynde med den nærmeste folketælling i forhold til et gæt på, hvor bedsteforældrene har boet inden eller efter tidspunktet for deres børns fødsel. I de fleste folketællinger efter 1845 er der angivet fødesogn og alder.

Herefter er det muligt at arbejde sig bagud skiftevis med brug af kirkebøger og folketællinger.

Folketællingerne fra 1787 til og med 1880 er blevet ”rigtigt” digitaliseret, forstået på den måde, at data ikke blot er skannet ind som et foto men er tastet ind i søgbare databaser. Det gør, at specielt perioden i midten af 1800-tallet er lidt nemmere at arbejde med. Fra folketællingen i 1801 til den næste i 1834 er der et spring på 33 år uden folketælling. Det giver det specielle problem, at man har svært ved at vælge den rigtige person ud af flere mulige. Nedenfor finder du et eksempel på dette.

Eksempel

Peder Nielsen er født ca. 1814 i et givet sogn. Det ved vi fra folketællingen i 1845. I kirkebogen fra sognet er der angivet 3 personer der er født i 1814-15 og de hedder alle tre Peder Nielsen. Hvilken er nu den rigtige?

De angivne forældre er alle døde/kan ikke findes i den næste folketælling i 1834, så vi kan ikke umiddelbart koble en bestemt Peder Nielsen født i 1814 til den person, vi er interesseret i. Det er så her den erfarne slægtsforsker ved, at der er andre muligheder. Vi har stået i situationen mange gange før og kan som regel komme videre indenfor kort tid.

Det siger sig selv, at det bliver sværere at slægtsforske jo ældre anerne er. Ofte kan man finde 3 x tipoldeforældre og enkelte 4 x tipoldeforældre, men så begynder timerne brugt på projektet at blive mange.

Copyright © Dandelion by Pexeto