Privilegie-anetræ


3 Aneundersøgelse med fokus på privilegier

Der er for tiden stor interesse for at få styr på, om ens aner har haft specielle privilegier, eller om der har været aner med en anden hudfarve end ens egen.

Privilegie-anetræet bliver lavet med fokus på erhverv.
Der bliver udregnet en ”privilegieværdi”. Se eksempel her. Pris: 5.500 kr. inkl. moms

Udregning af privilegier foregår dels ud fra tildeling af en privilegieværdi for hver enkelt ane(se nedenfor om værdisystemet) dels ud fra en individuel vurdering, af privilegerede aners betydning for dit nutidige liv eller betydning politisk.

I eksemplet, som er mit eget anetræ, forkommer den holstenske adelsslægt Sehested. Dvs. at min 4xtipoldefar var Johan Rantzau Sehested, toldembedsmand i København i 1700-tallet. Men hans datter gifter sig væk fra både navnet Sehested og væk fra eventuelle penge og titler, og hendes egen datter gifter sig med en fattig sømand og dør som en af de fattigste indbyggere i København. Altså ingen overleverede privilegier.

Talværdien af privilegier af mit anetræ ender på en værdi på 0,59, altså et sted mellem en fæste/selvejerbonde og en husmand.

For at sikre sig en privilegievurdering, der er så præcis som muligt, undersøges aner (om muligt) ned i 1700-tallet. Dette for at finde eventuelle enkelttilfælde af personer med privilegier, der er så store, at det kan få betydning for hele vurderingen af anetræets privilegieværdi.

Nedenfor gennemgår jeg talværdien af de enkelte erhvervsgrupper.

Tjenestefolk, daglejere, bidragmodtagere mm = 3

Gruppen af personer, landbrugets og byernes ufaglærte privilegieløse, der ikke ejede noget af betydning. Fik først stemmeret i 1915.

Husmænd uden jord, håndværkere = 2

Husmænd uden jord var landarbejdere med en lidt højere status end daglejerne. De ejede/lejede måske deres eget hus. Håndværkere ejede som regel intet, men havde status, fordi deres arbejdskraft var efterspurgt, og fordi de i nogen grad kunne vælge, hvem de ville sælge deres arbejdskraft til.

Husmænd med jord, håndværksmestre = 1

Husmænd med jord ejede/lejede et hus måske med mindre udbygninger. De kunne enten forsørge familien helt med udbyttet af jorden, og de få dyr de havde. Håndværksmestre havde folk ansat og havde en større frihed og indtjening end de almindelige håndværkere.

Gårdmænd = 0

Gårdmænd var lejere(fæstere) på en gård og fra ca. 1770 til 1880 overgik de fra leje til eje. Gårdmændene havde derfor først privilegier fra det tidspunkt, hvor de ejede gården. I 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet var selvejergårdmændede den dominerende del i de danske landsbyer.

Mindre embedsmænd, sognefoged = -5

Folk med en vis indflydelse og dermed privilegier

Uddannede, skolelærere, degne, mindre handlende = -10

Uddannelse var førhen for de få og et stort privilegium

Akademikere, præster, vigtige embedsmænd = -25

Lange uddannelser var for de absolut få og som regel, var man i besiddelse af omfattende privilegier

Større jordejere = -40

Godsejere, der ikke var medlemmer af adelen, kunne f.eks. være selvejergårdmænd, der havde arbejdet sig op

Større købmænd, og foreksempel slaveejere = -75

International berøringsflade, havde ejendomme i de største byer i Danmark samt tillige godser på landet.

Adel og konge = -100

Landets absolutte elite.

Copyright © Dandelion by Pexeto