Den gode historie 2 – Da spaniolerne kom

Hvad er slægtsforskning? Ved at fortælle en række gode historier fra min egen familie, viser jeg, hvordan man bruger forskellige kilder og metoder. God fornøjelse!

 

De spanske hjælpetropper der i 1808 var kommet til Danmark har efterladt sig en del spor. Koldinghus brand, salat og sneglespisning og ikke mindst brunøjede børn. Det med børnene er interessant inden for slægtsforskningen. I min egen familie har vi gennem årene talrige gange skulle høre en bemærkning om, at vi da vist havde spansk blod i årene. Hvordan forholder det sig så med det?

Først lidt fakta. Spanien var under napoleonkrigene allieret med Frankrig og da Danmark efter sammenstødene med England også indgik i en alliance med Frankrig blev der i februar 1808 sendt hjælpetropper til Danmark for at imødegå en eventuel engelsk invasion og for at kunne angribe Sverige. Hjælpetropperne bestod blandt andre af divisionen ”La Division del Norte” på 14.500 mand. De blev overvejende indkvarteret på Fyn, Midtsjælland, enkelte steder i Østjylland og så altså på Koldinghus slot. Det udviklede sig sådan, at Spanien skiftede side i krigen og spanierne rejste fra Danmark i august-september 1808.

For at undersøge eventuelt slægtskab skal vi altså finde børn født i december 1808 til juli 1809. Kilderne er primært kirkebøger, og her skal man være opmærksom på, at det ikke var sikkert, at man ville opgive en spanier som far til ens uægte barn. Der er derfor sikkert en del flere ”spanske” børn end dem, der er opgivet i kirkebøgerne.

I kirkebøger og folketælling fra Koldingegnen er der ikke fundet et eneste eksempel på børn med spanske fædre. Men spanierne var heller ikke indkvarteret mere end én måned der. Anderledes på Fyn hvor tropperne var i over et halvt år. Der er fundet 17 eksempler i fynske kirkebøger på børn med en spansk far. I 200-året for begivenhederne efterlyste man flere eksempler fra hele landet og der blev meldt om 20 ekstra fund fra kirkebøgerne.

Tilbage står at der er ganske få dokumenterede fund set i forhold til at 10.000-vis af familier gennem årene har snakket om, at der nok var spansk blod i familien. Forskere har konkluderet, at vi har at gøre med myter og omgangshistorier. Det spændende ved at have sydlandsk blod i familierne har åbenbart drevet mange til en fejlagtig konklusion.

Vi kender flere offentligt kendte eksempler på påståede spanske forbindelser: Forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen mente, at han havde spansk blod i årene, men ingen har kunnet finde dokumentation for dette, og forfatteren Ib Michael har skrevet romanerne Vaniljepigen og Den tolvte rytter med inspiration fra det eventuelle spanske blod.

Enkelte spaniere forblev i Danmark og slægterne Panduro og Augustinus er eksempler på endnu eksisterende navne.

Hvad angår min egen slægt har jeg kigget på fødselstidspunkter og kun fundet én potentiel mulighed, nemlig min tiptipoldemor født på Fyn den 15. januar 1809. Hun er ikke én af de 17 børn med dokumenteret spansk far, så vi må nok erkende, at der ingen spanioler er i vores familie. Hvis man er mere interesseret i emnet kan jeg anbefale bogen ”Da spaniolerne kom”. Der er flere indlæg om netop børn avlet af de spanske soldater.

spaniol

Copyright © Dandelion by Pexeto